Fortum Recycling & Waste Solutions A/S søger Business Controller

Er du klar til en stilling, hvor du – ved tæt sparring med forretningen i Danmark – er med til at skabe en renere verden? Bliv en del af Fortum Waste Solutions der er en stor international, likvid miljøvirksomhed.

Fortum Recycling & Waste Solutions i Nyborg søger en ambitiøs og dedikeret Business Controller, der vil blive en del af et team på i alt 14 personer fordelt i Danmark og Sverige. Du bliver sparringspartner for den lokale ledelse og følger løbende med i, hvordan forretningsområderne udvikler sig. Du kommer til at analysere tallene, bygge dashboards og sikre, at forretningen agerer på dine input. Derudover assisterer du Group Finance-afdelingen i Finland med finansielle analyser og rapportering, ligesom du vil sikre data flow fra lokale systemer til deres koncernsystem.

Det danske team arbejder tæt sammen med en lang række stakeholders som lokale ledere og Group funktionen i Sverige og Finland. Dette giver en unik mulighed for at få en stor berøringsflade samt gode udviklingsmuligheder fremadrettet.

Ansvarsområde

Din primære opgave som Business Controller vil være dels at foretage den løbende controlling samt være en proaktiv sparringspartner over for en lang række lokale ledere, som vil bruge dig til at forstå tallene og forklaringen bag disse.

Dine opgaver inkluderer også, at du:

  • Står for at udvikle og implementere analyser og rapportering, som hjælper virksomheden til at forstå både dens økonomiske såvel som operationelle nøgletal
  • Agerer som business partner for proaktivt støtte ledere i Operations i Nyborg og de øvrige danske sites
  • Sammen med resten af controllerteamet i Sverige og Finland kontinuerligt videreudvikler forecast-processerne
  • Står for månedsafslutning for moderselskabet samt controlling heraf
  • Udfører controlling af kvartalsforecast og budgetter, så de rigtige tal trækkes ud af systemet

Controller med stor forretningsforståelse og drive
Du har sandsynligvis en baggrund som business controller med nogle års erfaring, hvor du har lært at begå dig i en kompleks organisation, og hvor du har lært hurtigt at tilegne dig nye systemer og processer. Du kan først og fremmest se tal i et større perspektiv, og du har en naturlig nysgerrighed for at undersøge, hvad eventuelle udsving skyldes. Med din stærke faglighed i bagagen sparrer du med dine kollegaer i forhold til forbedringer, ligesom du har let ved at samarbejde og interagere med flere forskellige stakeholders, også udenfor Finance. Du arbejder selvfølgelig ubesværet i Excel og har erfaringer med forskellige systemer.

Vi kan tilbyde dig

Hos Fortum Waste Solutions er vores vision en renere verden. Vores mission er at engagere vores kunder og samfund til at drive forandringen mod en renere verden. Vi tror på at vi er en del af løsningen på klimaforandringerne. Vi tror vi på at give vores dygtige medarbejdere en kontinuerlig chance for faglig opgradering og personlig udvikling. Derudover giver vi dig muligheden for at arbejde i en stor international organisation, hvor man vil få adgang til et stort professionelt netværk. Desuden tilbydes du en række attraktive vilkår som gym, healthcare- og fritvalgs-ordning med mere.

Din ansøgning

Vi samarbejder med Brinch & Partners på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller Fortum, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen på +45 2784 7405. Du kan læse mere om Fortum på fortum.dk.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “Apply for the position”-knappen herover.

Om Fortum Waste Solutions

Fortum er en finskejet energikoncern, som har ca. 9.000 ansatte globalt i Norden, Rusland, Baltikum, Polen, Tyskland og Indien. Fortum Waste Solutions A/S er en del af det nordiske forretningsområde ’Recycling&Waste’, som beskæftiger i alt ca. 700 medarbejdere – heraf ca. 200 i Danmark. Omsætningen i Danmark var i 2017 ca. 400 mio. kr. Virksomheden har fjernet risici for industrien i Danmark i over 40 år via de bedste, tilgængelige teknikker for affald-til-energi (B.A.T.). Fortum Recycling&Waste skaber værdi via el, fjernvarme, olieprodukter, metaller og andre nyttige ressourcer. Sammen med sine kunder arbejder Fortum Recycling&Waste for en renere verden baseret på cirkulær økonomi. Kundernes miljøeffektivitet øges gennem omfattende services og totalløsninger som håndterer, genanvender og slutbehandler kompliceret og farligt affald. Virksomheden skaber værdi for bl.a. fremstillings- og procesvirksomheder, den maritime industri (havne og offshore), universiteter, hospitaler, indsamlingsvirksomheder og værksteder. Fortum Recycling&Waste har i Danmark en samlet behandlingskapacitet til farligt affald på ca. 300.000 tons. Anlæg, kontrolsystemer og services er certificerede efter standarderne ISO 9001 for kvalitetskontrol, ISO 14001 for miljøledelse og OHSAS 18001 for sikkerhed. Fortum har modtageanlæg i Nyborg, Aarhus, Esbjerg og København.