DTU Science Park søger Head of Acceleration til Futurebox

Vil du med på teamet, når vi udvikler Danmarks førende accelerator for deep tech virksomheder. Trives du med at motivere startups og komme tæt ind på livet af founders, og har du erfaring med at udvikle koncepter og programmer. Så velkommen på vores hold.

Du kommer til at udvikle Futurebox til en af Europas førende deep tech acceleratorer, og du får mulighed for at påvirke udviklingen.

Det giver dig både spændende opgaver og ansvar for at:

  • Udvikle de næste acceleratorprogrammer i vores portefølje

  • Opbygge teamet og sætte klare rammer og mål for dem

  • Projektlede og udvikle Danish Tech Challenge

  • Tiltrække relevante investorer til miljøet

  • Scoute for og tiltrække startups

  • Samarbejde med partnere og corporates

Det hele binder vi sammen i vores community, hvor de skarpeste founders, investorer, studerende, forskere og virksomheder går ind og ud af de samme døre i Futurebox. Deres passion og mål er det samme; de vil udvikle fremtidens teknologier og vækstvirksomheder, og det er vores opgave at tilbyde det perfekte match i den udvikling. Du bliver både motiveret af at lede opgaven, men også af at gå i detaljen med dine egne opgaver. Teamet er afgørende i en startup. Du har et drive, en stærk faglighed og en interesse for mennesker generelt. Det gør, at dine kollegaer respekterer dig som en naturlig sparrings- og samarbejds- partner.

Dine kvalifikationer:

  • Du har sandsynligvis en videregående uddannelse på kandidatniveau fx cand merc, cand polyt eller en MBA.

  • Du har erfaring som leder.

  • Dine erfaringer fra startup-verdenen glæder vi os også til.

  • Du har rådgivet startups i forretningsudvikling.

  • Du er netværker af natur, og dit netværk bliver vores og omvendt.

  • Du trives med at udvikle koncepter og implementere dem.

  • Prioritering er nødvendigt, så det ligger naturligt til dig.

  • Du har politisk tæft.

  • Du er en teamplayer, der samarbejder, inddrager og sparrer med

    projektdeltagere, kollegaer og samarbejdspartnere.

  • Du både skriver og taler dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)

Du refererer til Director of Communications & Communities.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig en aktiv hverdag med en stor bredde i dine opgaver. Du får muligheder for at kombinere din faglige baggrund med ledelses- opgaven, og du kan være med til at forme stillingen med de erfaringer, du har med dig.

Kontakt os:

Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen og DTU Science Park, er du velkommen til at kontakte konsulent Martin Bo Sørensen på +45 2784 7406 Derudover kan du læse mere på dtusciencepark.dk.

Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om Futurebox

Futurebox er stedet, hvor Danmarks skarpeste deep tech startups matches med etablerede virksomheder, investorer og eksperter. En inkubator og accelerator, som ikke går på kompromis, når det gælder kvaliteten af de virksomheder, som innoverer, skaber nye produkter og udvikler sig i huset. Futurebox er det eneste innovationshus i Danmark dedikereret til deep tech-startups – bygget af containere og med adresse på DTU campus. Her kan startups udvikle deres teknologier, få hjælp til produkt- og forretningsudvikling og til at komme hurtigt på markedet med deres industriløsninger. Futurebox lægger også hus til Danish Tech Challenge, som er Danmarks mest intense og ambitiøse acceleratorprogram for hard- ware-startups. Danish Tech Challenge udvælger hvert år 20 virksomheder, som dyster om Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kr.

Om DTU Science Park

Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virksomheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park. Om virksomhederne har brug for et accelerationsprogram i Futurebox, kontorlokaler i Forskerparken, labo- ratorier, et domicil eller prototypeværksted, så har vi det, der skal til for at skabe det optimale rum for, at virksomhederne kan udvikle sig og indfri deres ambitioner. Vi understøtter både det optimale community og de fysiske rammer for deep tech-virksomheder på alle niveauer.