Erfaren Digital Traffic Manager med et stærkt kommercielt mindset

Er du en erfaren Digital Traffic Manager med et stærkt kommercielt mindset? Er du passioneret for at skabe trafik på tværs af forskellige kanaler? Er du hele tiden på forkant med hvad der skaber værdi for vores kunder, og hvordan vi med digital kommunikation understøtter en ”Seamless Customer Journey”? Og er du klar til at sætte digital retning for Flügger og drive den forandring og organisatoriske transformation det kræver? Så er du måske vores nye Digital Traffic Manager.

I Flügger har vi meget at være stolte af: Vores dybe rødder, vores kærlighed og respekt for malerfaget, vores faglige kompetencer og gode produkter. Vi har en lang historie og meget at værne om i fremtiden så Flügger også fremover står stærkt på markedet. Vores Digital Traffic Manager er en central spiller i denne mission.

Team, Time & Trust

Som Digital Traffic Manager i Flügger vil du referere direkte til vores Head of E-Business og indgå i et erfarent team på 6, hvor humor vægtes lige så højt som eksekvering. Du vil have et stærkt og tæt samarbejde med vores salgsled, vores kollegaer i logistik og ikke mindst vores marketing afdeling. Du vil have din daglige gang på vores hovedkontor i Rødovre, men kan forvente at skulle arbejde på tværs af landegrænser og muligvis have 2-3 rejsedagen om måneden både inde og udenfor landets grænser.

Tag del i rejsen

Du kommer til at spille en aktiv og helt central rolle i at øge vores digitale tilstedeværelse. Det er en stor forandringsrejse, hvor du skal være med til at sætte retningen, få organisationen med dig og have mod og vilje til at sætte dagsorden. Du skal øge den digitale tilstedeværelse ved at skabe de rette koncepter og initiativer der kan optimere alle vores trafikdrivende aktiviteter. Du skal være med til at udvide vores online-salg og trafik B2C- og B2B-platform, samt sikre at der er et tværgående sammenspil mellem forskellige digitale platforme og sociale medier, herunder i Facebook, Google Ads etc.

Dine arbejdsopgaver vil b.la. være at:

  • Sikre indgående kendskab til den digitale kunderejse og på den baggrund udvikle og planlægge det strategiske tryk på digital markedsføring strategi samt lede indsatser med eksterne samarbejdspartnere til gearing, skalering og optimering af den digitale rejse og konverteringer
  • Optimere alle trafikdrivende aktiviteter i forhold til SEM, SEO og E-mail marketing for at levere trafik og indtægtsvækst
  • Udvikle en overordnet digital markedsføringsstrategi. Sørge for at al trafik måles ved hjælp af godkendte webanalyser og værktøjer, samt guide forretningen til at implementere gode løsninger for Flügger og kunderne (ROAS)
  • Proaktiv og tæt sparring med landechefer og andre vigtige stakeholders samt sikre regelmæssig gennemgang af præstationsanalyse med vigtige samarbejdspartnere og levere anbefalinger til forbedringer på den baggrund
  • Være på forkant med den digitale udvikling ift. at skabe trafik og hele tiden at kunne anvende viden, nye muligheder samt de nyeste teknologier og trends, f.eks. Google, Facebook og e-mail marketing

Din palet

​​​Vi har et mål for, hvordan vi som organisation vil udvikle os – og vi ser masser af potentiale for fremtiden. Det gælder også for vores medarbejdere. Vores nye Digital Traffic Manager skal kunne holde hovedet koldt, selv på travle dage, og skal med brug af struktur og analytisk kunnen sikre, at detaljen ikke smutter i svinget. Med din dybe forretningsforståelse for hele værdikæden i en produktionsvirksomhed er du i stand til at gennemføre tiltag, som bidrager til fortsat vækst af virksomhedens digitale profil. Samtidig søger vi en stærk stakeholder manager og teamplayer, der både kan arbejde i teams og alene, når det kræves.

Yderligere forventer vi, at du:

  • Har 5-10 års hands on erfaring fra en lignende stilling med dybdegående track-record inden for digital markedsføring og automation
  • Har erfaring med primært B2C salg – gerne fra en større kæde
  • Til dagligt tænker i digitale kommunikation flows med fokus på konvertering og er vant til at overvåge site-performance, samt implementere løbende ændringer på baggrund af indsigter
  • Har et godt overblik, er god til at planlægge og holde struktur
  • Og selvfølgelig, at du har passion for e-handel, web-tilstedeværelse og digital marketing generelt.

Som person

  • Har du stærke kommunikationsevner. Du er vant til at kommunikere klart på skrift, i tale og mundtlig ved præsentation – både på dansk og engelsk
  • Er du datadreven og finder det interessant at dykke ned i data og analyser, samt initiere forbedringer, hvor nødvendigt.
  • Har du et skarpt sind, der tænker ting kritisk igennem såvel som pragmatisk leverer løsninger
  • Er du relations-skabende, optimistisk og har masser af gåpåmod, samtidig med at du har et stort fokus på at nå deadlines og KPI’er
  • Har du en tyngde, robusthed og modenhed til at sætte dagsorden og evne til at skabe en forandring.

Om Flügger:

Vi er et internationalt børsnoteret selskab med en omsætning på over 1,8 mia. kr. og ca. 1500 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge, Island, Polen og Kina. Cirka 510 af disse arbejder i Danmark. Vores job er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, maleværktøjer og meget mere i en professionel kvalitet samt hjælpe vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.

Ansættelsesprocessen varetages i samarbejde med Brinch & Partners

Ansøgninger vurderes løbende.

Hvis du ønsker at vide mere om positionen og virksomheden, er du velkommen til at kontakte Partner, Mia Svantemann Ramskov på telefon +45 2426 6670