DOVISTA A/S er moderselskabet for en stadigt voksende DOVISTA Gruppe, med VELFAC og Rationel Vinduer som de mest kendte virksomheder i Danmark. Gennem fælles synergi og unikke brands er det DOVISTA Gruppens mål at blive markedsledende i Europa inden for udvikling, salg og fremstilling af vinduer og døre. DOVISTA Gruppen består lige nu af 10 individuelle brands, hvor sund organisk vækst er drivkraften i den fortsatte udvikling. DOVISTA A/S ejes af VKR Holding, der beskæftiger ca. 15.000 medarbejdere i mere end 40 lande.

Til at sikre en videreudvikling og fortsat stabil drift af it-infrastrukturen søges en ny:

Head of IT Operations

Service desk – internationalt ansvar - ledelse

Som Head of IT Operations får du ansvaret for en kompetent afdeling med 23 medarbejdere og 2 mellemledere med lokationer i Danmark og Polen. Du får reference til Group CIO, og skal sammen med resten af ledergruppen, sikre den fortsatte udvikling og drift af IT. System landskabet består af en ny SAP implementering, nogle legacy systemer, Office 365/Exchange samt intern og ekstern hosting. Du får ansvaret for it-infrastruktur, service-desks, sourcing, it-security/ compliance samt procurement af hardware i et dynamisk miljø.

I et tæt samarbejde med stakeholders i Dovista gruppen, skal du sikre en stabil og sikker drift af it-infrastrukturen og arkitekturen, og holde alle brugerne tilfredse med de ydelser, der leveres på tværs af dine ansvarsområder. Sammen med dit team skal du udvikle og implementere strategierne på området, og prioritere de forskellige projekter og tasks.

Af øvrige opgaver kan nævnes:

  • IT process management
  • Forhandle kontrakter med leverandører af hardware og it-serviceydelser til Dovista
  • Projektledelse og prioritering af opgaver
  • Bidrage til at udvikle Group IT

Du vil blive mødt af en række spændende udfordringer i rollen - herunder etablering af løsninger på tværs af selskaber samt en arkitektur platform, der fortsat kan tilfredsstille stakeholdernes ønsker og krav.

Din profil og kompetencer

Du sidder sikkert i et tilsvarende job i dag som f.eks. IT Operations Manager eller IT-infrastruktur Manager i en større virksomhed med en sammenlignelig kompleksitet. Du har en solid og opdateret erfaring med it-operations samt ledelse af service desks. Du har erfaring med forhandlinger og indkøb af hardware og services. Derudover har du minimum 3-5 års erfaring som leder, og har en relevant uddannelse, der kan bidrage til løsningen af opgaverne i denne rolle. Da en del af medarbejderne sidder i Polen, er det vigtigt, at du taler engelsk på et højt niveau.

Du vil blive målt på din evne til at samle dit team omkring dig, og nå de mål der er skitseret for afdelingen. Derudover er det vigtigt, at du får skabt et overblik over den eksisterende infrastruktur, og kan bidrage til at etablere strategierne indenfor området.

Du er god til at opstiller visioner og mål for dine medarbejdere, og sikre, at disse bliver kommunikeret klart til alle i dit team samt øvrige stakeholders. Du går foran og leder vejen, og det kombinerer du med et godt drive, humør og energiniveau. Som person er du engageret og udadvendt, og trives i en rolle med mange snitflader, hvor du skal balancere de forskellige, og ofte modsatrettede, interesser op mod hinanden.

Hvorfor er rollen interessant for dig

Du vil få et job i en stor international organisation med gode udviklings- og karrieremuligheder, og vil få mulighed for at arbejde med brede og interessante opgaver. Der vil være mulighed for at sætte dit eget personlige aftryk på organisationen. I denne synlige rolle kan du være med til at udforme IT strategien og sætte egne markante aftryk. Lønpakken vil indeholde en attraktiv løn, bil, bonus samt benefits, der til fulde modsvarer de kompetencer, som du kan tilbyde Dovista.

Arbejdsplads er i Herning.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om denne attraktive rolle, så er du velkommen til at kontakte partner hos Brinch & Partners, Henrik Smit på +45 2215 2787.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Ansøgninger vurderes løbende.